En festlig eftermiddag markerede begyndelsen på det nye kvarterhus
Den 17. juni blev starten på det nye kvarterhus markeret med det første spadestik. Beboere, samarbejdspartnere og andre interesserede var mødt op for at være med til at fejre dagen.
Borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune, Jesper B. Jensen fra bestyrelsen og Birger Pedersen Daurehøj fra KABI Entreprise A/S holdt taler og satte ord på kvarterhusets betydning for området.
Efter talerne blev de første spadestik taget, og de fremmødte kunne nyde en is og følge markeringen af, at arbejdet med huset nu for alvor er begyndt.
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen festlig.
I forbindelse med Melius’ byggeri i Gadehavegård bliver parkeringen ved Øksen nedlagt. Det sker, fordi området skal bruges til byggeplads og det videre arbejde med de nye boliger. Som erstatning etableres der ny parkering ved Olufborg og på Gadehavegårdsvej. Der vil blive informeret yderligere detaljer til berørte beboere.
Der bliver ligeledes etableret et midlertidigt busstoppested på Gadehavegårdsvej, så bussen fortsat kan betjene området, mens arbejdet står på.
Der arbejdes i øjeblikket på at indsende skema B til kommunens godkendelse i efteråret. Skemaet fastlægger den endelige entreprisepris og den forventede husleje. Når godkendelsen foreligger, vil tidsplanen blive revideret og offentliggjort. Senest ved udgangen af 2026.