Kvarterhuset

Kvarterhuset

Et nyt samlingssted med plads til fællesskab, aktiviteter og hverdagsliv

Det bliver KABI Entreprise A/S sammen med Skala architecture, DOMINIA Rådgivende Ingeniører og JAJA Architechts, der skal bygge Gadehavekvarterets fremtidige samlingssted, kvarterhuset.

I kvarterhuset kommer der bl.a. en café der er offentlig for alle, kontorlokaler til Gadehavegårds drift, to gymnastiksale og et værksted, hvor der fx kan lappes cykler og laves sløjdarbejde.

Om byggeriet:

  • Byggeriet igangsættes sommeren 2026 og er klar til brug i slutningen af 2027.
  • Der bliver genbrugt materialer fra Gadehavegård i byggeriet. F.eks. bliver de øvre facader lavet med tagsten fra de blokke, der rives ned.
  • Kvarterhuset ejes både af Gadehavegård og Høje Taastrup Kommune og skal være et hus der er åbent for alle og som samler hele kvarteret.
  • Realdania støtter projektet med 20 mio. kr.

Første spadestik til det nye kvarterhus

En festlig eftermiddag markerede begyndelsen på det nye kvarterhus

Den 17. juni blev starten på det nye kvarterhus markeret med det første spadestik. Beboere, samarbejdspartnere og andre interesserede var mødt op for at være med til at fejre dagen.

Borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune, Jesper B. Jensen fra bestyrelsen og Birger Pedersen Daurehøj fra KABI Entreprise A/S holdt taler og satte ord på kvarterhusets betydning for området.

Efter talerne blev de første spadestik taget, og de fremmødte kunne nyde en is og følge markeringen af, at arbejdet med huset nu for alvor er begyndt.

Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen festlig.

OBS OBS OBS

Genhusning har pr. d. 1/2-2025 åbent 1. & 3. onsdag i måneden.

Åbningstid: 

Tirsdag: 10.00 – 12.00

1. & 3. onsdag i måneden  kl: 16:30 – 18:30

Med venlig
hilsen
Genhusning