Fra: Bestyrelsen d. 28. september 2021
Anette Oxenbøll er en af Bakkens sangerinder, så der er lagt op til gammeldags hygge med fællesspisning og sang i Café Gadehjørnet. Kom til en festlig aften med middag torsdag d. 14. oktober kl. 17:30 – 20:30
Vi spiser Café Gadehjørnets Platte kl. 18 og kl. 19 vil tidligere bakkesangerinde Anette Oxenbøll synge nogle af alle de gamle kendte sange fra Bakkens Hvile.
Café Gadehjørnets platte består af:
Marineret sild, fiskefilet, hønsesalat med bacon, steg med rødkål og brieost.
Er du ikke fiskespiser, kan fiskefilet og/eller sild blive erstattet af roastbeef.
Hertil bliver der serveret 2 genstande (sodavand, øl eller vin)
Ved tilmelding skal der oplyses, hvis man ikke ønsker fisk,
og om man ønsker sodavand, øl eller vin til maden.
Pris for beboere i GHG: KUN kr. 50,- kr.
(Minimumsalder for at deltage er 18 år. Sundhedskort bedes fremvist ved køb af billet)
Gæster kun ifølge med en beboer: kr. 75,- kr.
Billetter kan købes i Café Gadehjørnet fra mandag d. 6. september i Caféens åbningstid.
Der er et begrænset antal billetter til salg.
Sidste tilmeldingsfrist: torsdag d. 6. oktober
Nyhedsarkiv