Fremtiden

Udviklingsplanen i Gadehavegård

Dette er et blik ind i fremtiden.

Et visionsbilledet af hvordan Gadehavegård kan se ud i 2030

fra Arkitema Architects

Spørgsmål og svar

Der kom flere gode spørgsmål fra de i alt 238 fremmødte beboere til det ekstraordinære beboermøde d. 19. september 2021.

Kvarterhuset

Klik her og se mere om Kvarterhuset

Hvor højt bliver huset?


Det må ikke blive mere end 2 etager højt. Det kan også blive på kun en enkelt etage Vi ved endnu ikke, hvilke forslag, der kommer fra arkitekterne. Der kan være fordele ved begge løsninger.


Da Kvarterhuset skal deles mellem flere arbejdspladser og brugere vil der parallelt med byggeriet af det fysiske hus også være en proces for at afklare hvordan vi skal bruge huset sammen.


Huset skal være levende, der skal være liv, ikke generende for naboerne, men huset er for alle, der har lyst til at komme der.

Kvarterhusets økonomi og drift:


Hvem betaler, hvis budgettet overskrides?


Vi er vant til at overholde budgetterne i Domea.dk, også med fælles processer som her med Høje-Tøjstrup kommune. Og det vil vi også gøre alt, hvad vi kan for at gøre her.


Hvem skal stå for og betale den daglige drift?


Det er forventningen at det er Driftcentret, der skal stå for den daglige drift i huset delvist betalt af DFB og af Høje-Tøjstrup kommune. Den nøjagtige procentfordeling fastsætter vi, når vi ved præcis hvordan huset ser ud.

Kvarterhuset bliver en del af Gadehavegård samtidigt med, at det bliver delvist ejet af kommunen. Gadehavegård kan derfor ikke trække sig ud af aftalen om at bruge Kvarterhuset.


Betaler vi ikke allerede over kommuneskatten?


Beboerne i Gadehavegård skal betale for den del, der har beboerhus-funktion, ligesom man gør det i dag over huslejen til det nuværende beboerhus.


Hvor meget kommer de private ejerforeninger som f.eks. Olufsborg og Gadevang samt de nye i Gadehavegård til at betale?


Der kommer ikke til at være ligelig betaling, fordi der heller ikke kommer til at være en ligelig brug af huset. Når HTK gerne vil betale for en del af huset, er det blandt andet for at åbne det for flere borgere, for eksempel beboerne i Gadevang.

Når beboere fra for eksempel Olufsborg og Gadevang kommer og bruger caféen, er de, ad den vej, med til at betale til driften af caféen. Gadehavegård ejer en del af huset og har eneret på nogle af arealerne og fortrinsret på andre.


Regler om lån, leje og førsteret skal fastlægges, så der kommer en fair og forståelig fordeling. Men det kommer ikke til at være på lige fod. Det er Gadehavegård og kommunens hus og det bliver dem, der primært kommer til at betale. Ingen er interesseret i at lægge hele regningen over på Gadehavegårds beboere.

Boulevarden ("Lynlåsen") og parkering

Hvorfor skal der være veje gennem boligområdet?

Eksperter peger på, at det giver tryghed og kvalitet at områder åbnes op, og der skabes trafik gennem. Det anses som godt, at der kommer folk udefra. Det har været vigtigt for kommunen i forhold til ændringerne i Gadehavegård.


Hvordan bliver vejsystemet og stien?

Vi forandrer vejsystemet sammen med kommunen med sivegader (se powerpoint), så det ikke bliver muligt at køre stærkt. I denne omgang bliver der ikke gjort noget ved stien, men vi tager spørgsmålet med videre.


Hvordan bliver mulighederne for parkering - også under byggeriet?


Når Gadehavegård står færdigt i 2030 vil der være en parkeringsplads pr. husstand (se slides) hvilket er en bedre dækning pr. bolig end i dag.

Alle skal også kunne parkere under byggeriet, men byggepladsaktiviteter kan komme til at genere i perioder.


Vi gør hvad vi kan for at minimere generne. Dette gælder også cykel og motorcykelparkering. Det bliver ikke nøjagtig de samme løsninger som vi kender i dag, men der vil ikke være forringelser.

Børn, hunde, støj, affald og Campus

Hvad med børnene, hvor skal de lege sikkert?

Vi kommer ikke til at lave færre legepladser end i dag. De nye legepladser vil være ved fællespark områderne og ved bypladsens torv. Der kommer flere mindre pladser langs sivegaden. (se powerpoint)


Der kommer flere grønne store fællesarealer, der hvor der i dag er store parkeringspladser. Der kommer i alt tre store grønne fællespladser og 13 små grønne lokale mellem blokkene og husene. (se powerpoints) 


Hvad med legepladser til hunde?

Der er ikke taget stilling til en evt. placering af en hundeløbegård, men det er ikke planen, at den der ligger i kvarterparken skal flyttes.


Hvad med trafikstøjen?

Der kommer en stor høj grøn jordvold, der hvor Øtoftegårdsvej ligger i dag. Jordvolden vil dæmpe støjen fra Roskildevej. Det er kommunen der anlægger vejene ind i boligområdet, og det er derfor også deres ansvar at sørge for at begrænse støj. (se PowerPoints)


Der er derudover et regelsæt, der sætter grænser for hvor meget støj der må være i boliger. Det er meningen, at vejen skal være en kvalitet for beboerne, ikke at der skabes vejsystemer, der forværrer livet i Gadehavegård sundhedsmæssigt.   


Hvem har valgt Campus’ beliggenhed? 

En del af det, at lave ’blandet by’ i Gadehavekvarteret går på at der skal være flere funktioner i området. Altså at man kommer her af flere forskellige grunde.. For eksempel fordi man skal hen til sin uddannelse. Campus er lagt i den ende af GHG, der er tættest på stationen, så både de studerende og underviserne kan komme udefra med tog.


Vil der komme affaldssortering under jorden?

Det er ikke afgjort endnu. Hele Danmark er i gang med at en ny strategi. Vi ved ikke hvordan det bliver, men det bliver anderledes end det er i dag. 


Hvad med driftsbudgettet til de grønne fællesarealer?

Driftsbudgettet med de grønne fællesarealer skal fremover deles med de nye tilflyttere i de private rækkehuse.



Beboerdemokrati

Kan organisationsbestyrelsens repræsentantskab også gennemtrumfe et ja ved helhedsplanens finansiering, hvis vi stemmer nej?


I visse tilfælde kan boligorganisationens øverste myndighed (organisationsbestyrelsen) gå imod en afdelings ønske og vedtage et forslag. Den kommende helhedsplan ligger inden for repræsentantskabets beslutningskompetence. Et repræsentantskab har beføjelsen til at omstøde en beslutning fra et afdelingsmøde

 

Hvornår fremlægges afdelingens regnskab?


Regnskabet fremlægges til orientering for beboerne på afdelingens ordinære afdelingsmøde i foråret 2022.

Tidsplan

Holder tidsplanen eller er den forsinket pga. corona?   

Indtil videre kører vi efter den oprindelige tidsplan, vi er lidt forsinket af corona på lokalplan-området, men indenfor den ’store’ tidsplan frem mod 2030 er vi på sporet.

Genhusning

NB! Klik her og direkte til Genhusningens egen side og få de nyeste svar

Vi, der bor i de boliger, der skal sælges har i 2020 fået et brev, hvori der står at vi har 6 måneder til at flytte ud fra vi modtager opsigelsesvarsel. Hvorfor er der nu tale om 3 måneder i stedet for?

Det skyldes at der ved lov er fastsat 3 måneder. Men vi står på hovedet for at overholde de 6 måneder, der har meldt ud.


Er Høje Taastrup Kommune indstillet på at genforhandle indskudslån?

Vi er i dialog med kommunen om mange områder vedr. genhusning. Også indskudslån. Vi håber snart det falder på plads, så vi kan give jer klar information.


Får man hjælp af Domea.dk til indskud ved intern flytning i afdelingen?

Hvis det er muligt overføres det gamle indskud til den nye permanente bolig i Gadehavegård, men differencen/ forskellen mellem gammelt indskud og indskud i ny bolig skal betales af lejeren. Evt. overskydende indskud tilbagebetales af administrationsselskabet DOMEA.DK


Er det kun de, der bor i nedrivningsboliger, der kan få udbetalt deres indskud når som helst?

Beboere der bor i en bolig, der skal sammenlægges med en anden bolig, kan få deres indskud udbetalt ved fraflytning, hvis beboeren flytter et år før etapetidsplanen for den enkelte etape.


Eksempel: Hvis boligen ligger i etape 1, så vil beboeren kunne få indskuddet udbetalt fra 1. januar 2022. Beboeren skal fraflytte permanent fra Gadehavegård. Indskuddet fratrækkes evt. udgifter til udbedring af mangler og mislighold.


Lejemål, der skal sælges eller ommærkes, vil kunne fraflyttes i hele Gadehavegård, når der foreligger en beboergodkendt udviklingsplan.


[tilføjet efter godkendelsen] Da udviklingsplanen blev stemt igennem af beboerne betyder det at beboere, der bor i salgs- eller ommærknings-boliger kan fraflytte permanent, og få udbetalt deres indskud fratrukket evt. udgifter til mangler og mislighold.


Skal man betale for istandsættelse, når man har boet 40 år i en lejlighed, som vil være misvedligeholdt og som skal rives ned?

Nej. Ved en nedrivningsbolig gælder andre synsregler. Det er Driftcentret, der står for syn og skøn. Men en tom lejlighed, der først skal nedrives senere, kan bruges til andre, og derfor skal den stadig synes, så den er klar til midlertidig genhusning. 


Fik du svar? Ellers skriv til Nanna

Fik du svar? Ellers skriv dit spørgsmål til Nanna , kommunikationskonsulent

Beboerne stemte ja til helhedsplanen 20. februar 2022

Nu er arbejdet med at samle planerne, som skal sikre renovering og udvikling i GHG i fuld gang

Klik her for pressemeddelelsen

Lisbeth Engelbrecht, Projektleder fra Domea.dk fremlagde finansieringen af helhedsplanen. KLIK HER

og se hvad beboerne får for pengene inde og ude. Huslejestigninger s. 11

renovering og udvikling i 10 år for over 700 millioner kr. giver en huslejestigning på 12%

Arkitekt Marianne Mark Lindhart fra Arkitema viste tegninger og løsninger i helhedsplanen.

KLIK HER

"I skal bo i rare og gode boliger,

hvor det ikke er koldt og vådt."